Leserbrief

„TØNDERS YDRE“

TØNDERS YDRE

TØNDERS YDRE

Britt Tryde Haarløv
Tondern/Tønder
Zuletzt aktualisiert um:

Eine neue Brücke über die Wiedau im Bereich zwischen der Süderbrücke und der Sparkassenbrücke, die im Zuge der Tonderner Marsch Initiative geplant ist, findet nicht das Gefallen von Britt Tryde Haarløv. Sie meint, dass es in Tondern an vielen Ecken dringender ist, aufzuräumen. Daher sollte einer der letzten noch schönen Bereiche verschont bleiben.

Måske er jeg tungnem, men i de atten år, jeg nu igen har boet i Tønder, har jeg ikke kunnet forstå prioriteringen af ændringer i byens udseende: Hvorfor tager man ikke fat dér, hvor det er mest påkrævet – huller i husrækkerne, elendig brolægning, baggårdsslum i store områder nord og syd for gågaden.

Hvorfor kaster man sig – nu med Tøndermarskinitiativ-penge i ryggen over områder, som har været pæne og på en charmerende måde repræsenteret ”die Welt von Gestern”. Jeg tænker især på Mølledammen og dens træer, amtmandens have, Kongevejen ved Tønder Øst, rådhusudvidelsen, og nu taler man så om en fremtidig Vidå-bro (JV 20.3.21), der i den grad vil skæmme noget af det smukke, der endnu er tilbage.

Det er som om bystyret er mere interesseret i det, der omkredser Tønder end i Tønders centrum, mere interesseret i at føre folk udenom og omkring end midt igennem byen. Man kan være enig eller uenig i en kritik – jeg har i alle tilfælde søgt at ledsage mine synspunkter med konstruktive forslag – også til andet end det ovenfor nævnte!

Og avisen og dens læsere skulle gerne kaste sig ind i diskussionen af vores gamle bys udseende i stedet for at underkaste sig fjerntliggende arkitektfirmaers påhit. Hvorfor besøger man Tønder? Ikke for at gå tur rundt om byen, nej for at gå i midtbyens hyggelige, velholdte gader med de mange gode special-butikker. Opprioriter Tønders centrum og lad uvedkommende, fortænkte projekter forblive dér, hvor de er udtænkt!

Britt Tryde Haarløv
Værftvej 5, Tønder.

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Bjarne Madvig Christensen, Mary-Anna Wraae Grundt, Hans Otto Sørensen
„Hvordan ender Kongsmarkskandalen?“

Leserbrief

Meinung
Torben Ravn
„Sønderjyllands smukkeste kirkegård“

Leserbrief

Meinung
Jutha Sandholdt Stryhn Lillian Sandholdt Petersen Flemming Sandholdt Henningsen
„Grotesk oplevelse efter mors død“

Leserbrief

Meinung
Harald Christensen og Torben Struck
„Solceller i Tønder midtby - NIX !“

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Faste mindre teams vil hjælpe, men der skal holdes øje med kommunerne“

Leserbrief

Meinung
Allan Søgaard-Andersen
„Tomme borgerlige klimaløfter!“