Leserbriefe

„Stop offentlig forsørgelse til studerende fra udlandet“

Stop offentlig forsørgelse til studerende fra udlandet

Stop offentlig forsørgelse til studerende fra udlandet

Jan Køpke Christensen
Apenrade/Aabenraa
Zuletzt aktualisiert um:

Jan Køpke Christensen möchte das Bafög für ausländische Studierende gestrichen wissen.

 I Uddannelses- og Forskningsministeriet kan man læse at udgifterne til SU til udenlandske studerende i Danmark er eksploderet.

I 2013 blev der udbetalt 88 millioner kroner, mens tallet i 2018 var steget til svimlende 513 millioner kroner.

Det er efter Nye Borgerliges opfattelse helt og aldeles uacceptabelt, at danskernes skattekroner skal bruges på udenlandske studerende.

Halvdelen af samtlige udenlandske studerende i Danmark har forladt landet fem år efter studiestart.

Og kun knap én ud af tre af de udenlandske studerende i Danmark bidrager positivt til den danske statskasse over et helt liv, mens to ud af tre er en underskudsforretning.

En EU-dom afsagde i 2013, at EU-borgere har ret til SU i Danmark, hvis de arbejder 10-12 timer om ugen, fordi de dermed får status som ”vandrende arbejdstagere”.

Politikerne har siden forsøgt at løse det store problem uden held. Et stort flertal i Folketinget indgik i 2013 et forlig, der indførte et loft over de samlede SU-udgifter til udlændinge på 442 millioner kroner.

Det blev overskredet i 2017, hvilket fik den daværende regering til at indføre et loft over antallet af engelsksprogede studiepladser, hvilket heller ikke har haft en effekt.

I Nye Borgerlige har vi fremsat et beslutningsforslag, der siger, at SU skal forbeholdes danske statsborgere. Det vil løse problemet.

Der er mange gode grunde til at sikre, at udlændinge kan studere i Danmark, og danske unge kan studere i udlandet. Men at give udlændinge adgang til SU – og dermed offentlig forsørgelse – er unødvendigt og skadeligt for det danske samfund.

I Nye Borgerlige mener vi derfor, at der skal indføres brugerbetaling for udenlandske studerende. Det er sund fornuft.

Jan Køpke Christensen, 1. suppleant til Folketinget for Nye Borgerlige i Syd- og Sønderjylland
Løjt Storegade 19, Aabenraa

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Brigitte Handler
„Eigene Trägerschaft mit eigenem Vorstand für den Knivsberg“

Leserbrief

Meinung
Sofie Knauer
„Eine sehr traurige Entscheidung“

Leserbrief

Meinung
Bianca Auras Prill
„Schade, dass René als Chef einfach gekündigt wurde“

Leserbrief

Nils Sjøberg
Nils Sjøberg
„Grænsen skal åbnes for mindretallene“

Leserbeitrag

Hanns Peter Blume
„Zuzüglertreffen: „Tilflytterhygge – Meet and Greet““

Leserbrief

Meinung
Uwe Lindholdt
„Eine CO₂-Steuer-Steuer auf die Landwirtschaft wird auch dem Meer helfen. “