Leserbrief

„Som katten om den varme grød“

Som katten om den varme grød

Som katten om den varme grød

Helge Poulsen
Kolding
Zuletzt aktualisiert um:

Helge Poulsen meint in seiner Antwort auf den Leserbrief von Nis-Edwin List-Petersen, dass dieser um den heißen Brei herumrede und sich nicht mit dem Kern der Sache befasse.

I sit svar til mig den 8. oktober undgår List-Petersen (LP) behændigt at beskæftige sig med sagens kerne. LP's svar er et åbenlyst forsøg på at „bevise“ min inkompetence gennem en alenlang belærende opremsning af detaljer vedrørende hans sagsforløb og hundelovene, som jeg og andre da har hørt om til hudløshed i avisen. Jeg tager ikke stilling til hans retssag, men ene og alene hans uhyrlige påstand om, at turismen som sådan lider skade på grund af de danske hundelove. Hele hysteriet om stramningerne ligger da langt tilbage, og det formelig vrimler med tyske turister overalt i byområder og andre steder. Nogle medbringer også hunde,som er i snor konstant og i modsætning til Saxo arter sig pænt og nydeligt forhold til alle på to og fire ben.
 
Mange hundeejere har næsten altid været imod stramninger,da „uneinsichtige Hundehalter“ ikke kan få ind i hovedet, at deres „unerzogene und vermenschlichte Kuschelobjekte“ ofte kan være til stor gene og irritation for andre,der ikke spontant finder fritløbende store hunde åh, så bedårende. Men værst af alt er, at LP på et helt usagligt grundlag gør Danmarks „y og omdømme“ til et stort problem. Må jeg opfordre ham til, hvis han da ellers har mod til det, i „Jydske Vestkysten“ at klage sin bitre nød over de tilstande, han finder så uhyrlige, og give udtryk for hans store bekymringer vedrørende DK's omdømme? Hvorfor gemmer han sig fejt med sin alvorlige kritik i en lille avis, hvor han udmærket ved,at chancerne for modspil er minimale?
LP's svar er mest af alt en pose varm luft, og derfor nedgør han naturligvis (af mangel på  substans) mine indlæg om de dansk-tyske relationer. Det kunne vel i al beskedenhed tænkes, at jeg af private, familiemæssige eller andre årsager havde blot en anelse kendskab til dette emne.
 
Man kan i sit stille sind undre sig over, hvad der får en moden mand, der  ikke kan finde ud af at holde en livlig stor hund i snor, til i en periode på hele 3 år i avisen at dramatisere sig selv og sole sig selv i en mærkværdig offerrolle gennem lange beretninger og fotomontager om sig selv og sin hund. Hvem interesserer det dybest set ud over ham selv? Nuvel, jeg er naturligvis nødt til at acceptere LP's private fritidsinteresser.
 
 
Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Uwe Lindholdt
„Eine CO₂-Steuer-Steuer auf die Landwirtschaft wird auch dem Meer helfen. “

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Vi må betale af egen lomme!“

Leserbrief

Kunstsammler Christian Panbo
Hanns Peter Blume
„Besuch im Kunstmuseum mit Christian Panbo“

Leserbrief

Meinung
Gunnar Pedersen
„Søfartsmuseet skal da ligge ved vandet! “

Leserbeitrag

Hanns Peter Blume
„Zuzüglertreffen: „Tilflytterhygge – Meet and Greet““

Leserbrief

Meinung
Bjarne Madvig Christensen, Mary-Anna Wraae Grundt, Hans Otto Sørensen
„Hvordan ender Kongsmarkskandalen?“