Den afgående socialdemokratiske regering har udpeget skovene omkring Aabenraa til at skulle være urørte i fremtiden – altså uden at der overhovedet må fjernes træer fra skoven til brug til husbygning, brænde og andet, som det har været tilfældet i århundreder. Det er tillige meget sandsynligt, at friluftslivet berøres, herunder de såkaldte hundeskove. Dette sker på baggrund af et forlig i et lukket rum på Christiansborg og realiseringen tromles hen over landet som her, hvor befolkningen dårligt nok underrettes og slet ikke bliver inddraget i en så omfattende ændring af vores nærmest liggende natur. Jeg synes, at det er skammeligt og en katastrofe for statsskovene.

Efter at der er udskrevet valg er processen med realisering af de seneste udpegninger heldigvis gået i stå, så det er vigtigt at huske, at der dog er nogen landspolitikere – og mange borgere og virksomheder – der synes at det er at gå alt for vidt, at udpege hele 75.000 hektar statsskov (et godt stykke over 60% af alle statsskove) som urørt skov hen over landet. Og der er ikke videnskabeligt belæg for denne omfattende udpegning af statsskove.

Her i Aabenraa har byen den smukke fjord mod øst og skove næsten i en ring rundt om byen mod nord, vest og syd. Der er veldrevne, certificerede  statsskove, der drives med flersidighed som loven fastlægger. Det vil sige, at der både tages hensyn til naturværdier, friluftsliv, miljøbeskyttelse (f.eks. af grundvand) og produktion af træ – som er et af vores mest miljøvenlige og reproducerbare råstoffer. Ikke mindst i disse tider skal vi passe på de råvarer, vi kan producere indenlands - også selv om vi ikke er selvforsynende.

Hovedparten af skovene rundt om byen  er statsskove. Nogle skovstykker ejes af kommunen og nogle skovparceller ejes og passes godt af private ejere.  Der er i alt ca. 1060 hektar statsskov (f.eks. Hjelm skov, Jørgensgård skov, Nørreskoven, Sønderskoven m.fl.). Alle er udpeget til at skulle ligger urørte – altså 100% af de mest borgernære skove!  Statsskovene har siden 2002 været passet efter  naturnær skovdrifts-principperne.  Det betyder forenklet fremstillet:  størst mulig anvendelse af selvforyngelse i stedet for rydning og plantning, efterladelse af gamle træer -både stormvæltede eller lynbeskadigede træer (der ikke ligger hen over veje og skel), ingen kunstig afvanding, hvilket giver et stigende antal fugtige lavninger eller vandflader osv. Der anvendes hverken sprøjtemidler eller kunstgødning.

Hvad kan opnås mere, ved at gøre disse skove urørte?

Ja, det kommer i hvert fald til at se mere ”vilde” eller ”rodede” ud, med farlige træer der vælter på kryds og tværs og bliver liggende, træer der går ud af svampe-eller insektangreb og står indtil de falder sammen.  Sådanne træer findes allerede i disse skove i ret stort antal, men hvis planerne om urørt skov gennemføres, vil det gradvis blive meget omfattende – uden man er sikker på, om der faktisk kommer forbedringer, som ikke kunne være opnået ved fortsat drift. Forskning om dette bl.a. ved Universitetet i Göttingen viser, at den dyrkede skov er fuldt ”konkurrencedygtig”.

Jeg har haft ansvaret for driften af statsskovene ved Aabenraa i en årrække og kender dem virkelig godt, og jeg har i en endnu længere årrække også været borger her- og er det fortsat. Jeg synes, at det er synd og unødvendigt, at vi her – som mange andre steder i Danmark uden tilstrækkelig fagligt belæg i al evighed fjerner den meget samfundsnyttige produktion af træ, som alle vi alle omgiver os i med og sætter pris på i dagligdagen.

Jeg fornemmer, at mange borgere ikke er klar over de beslutninger, som den endnu siddende regering har rullet ud over landet i et forsøg på at ”frelse verden”.  Efter min og mange kollegers opfattelse er der gjort rigtig meget for at forbedre naturforholdene i statsskovene gennem årtier, og hvis det er et politisk ønske og begrundet behov, så kan der gøres mere uden at vi behøver at ophøre med at udtage egnet, lokalt produceret træ til brug i samfundet.  Det kunne simpelthen fastlægges, at de ansvarlige for skovdriften i statsskovene skulle øge mængden af ”dødt og døende træ” fra de nuværende godt 7 m3 pr. hektar (landsgennemsnit)  til omkring 20 m3 pr. hektar over en kortere årrække. Herved kommer vi op på den mængde, som biologisk anbefales for at der er levesteder og føde nok til især biller og svampe. 

Mange af de overvejelser, som ligger bag, har baggrund i den danske såkaldte ”rødliste” over truede arter i forskellige faser. Gode kolleger har lavet et omfattende arbejde bag om rødlisten (der styres af Aarhus Universitet), og det ligger klart, at der ikke er belæg for de store dramatiske fortællinger om fald i antal arter i skovene fra 2010 til 2019 og der er påpeget en del mangelfulde forhold i den såkaldte forskning, der ligger bag.  Så selve baggrunden er ikke så klar, som man kunne tro, når man hører nogle politikerne og biologer agitere.  Det forhindrer naturligvis ikke, at vi hele tiden alligevel gør en indsats for at fremme gode naturforhold i vores land – herunder skovene.
VI hører eksempelvis politisk tale om fald i antal lærker i Danmark – men samme politikere har ikke lyst til at fortælle om f.eks. den markante fremgang i antal traner. Det passer ikke ind i det katastrofebillede, der ønskes oprullet.

Vær opmærksom på de ændringer, der er foreslået, og som også får betydning for anvendelsen af vores nærområde - og tænk over dette. Giv dine lokale kandidater udfordringer med at forklare hvorfor og spørg til, hvad de vil arbejde for. Det er ikke alle politikere, der har købt den store fortælling om naturnationalparker og 75.000 hektar urørt statsskov! Du har nu fået en ekstra påvirkningsmulighed ved det snarlige folketingsvalg. Brug den.

Ole Livbjerg Klitgaard,
tidl. Statsskovrider,
Lindbjerg 80,
6200 Aabenraa