Leserbrief

„Poulsen und Sjøberg: Contra und Pro“

Poulsen und Sjøberg: Contra und Pro

Poulsen und Sjøberg: Contra und Pro

Helge Poulsen/Nils Sjøberg
Kolding
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Helge Poulsen hat einen Leserbrief mit der Überschrift „Nils Sjøberg – der emsige Robin Hood der Minderheit” geschrieben, auf den Nils Sjøberg antwortet. Im Kern geht es um die Rolle der Grenzregion im Verhältnis zu Dänemark und Deutschland. „Der Nordschleswiger” bringt nachfolgend beide Leserbriefe.

Nils Sjøberg-mindretallenes emsige Robin Hood

Nils Sjøberg(NS)skyr ingen midler i sit konstante lefleri for de to mindretal,hvilket disse føler sig smigret over,selv om det næppe gavner dem en tøddel.Alt for sent ser jeg den 30.9.her i avisen hans sprudlende lovprisning af Stefan Seidler,der nok mest er et udtryk for glæden over at få placeret en partikammerat i det tyske parlament.Men allerværst er dog at se,hvorledes han for at behage mindretallene hiver gamle travere op af mølposen.

1. Hans sværmeri vedrørende en ny grænsebanegård ude på bøhlandet er for længst forkastet af byrådet i Flensborg,der naturligvis ikke vil finansiere dette fantasifoster,der ud over at koste store summer til ringe nytte kun forkorter fjerntogenes køretid til og fra Hamborg med 10 minutter.

2. NS gentager sin drøm og religiøse begejstring for,at grænseområdet måske en skønne dag nærmest vil smelte sammen og minde om en stat i staten.Men dette projekt har slet ikke den brede befolknings interesse på begge sider af grænsen af årsager,der er indlysende for enhver bortset fra SN og De Radikale,der trods stor meidedækning i mindretallenes medier kun er en meget lille og ugleset brik i dansk politik.Hvordan kan NS dog forestille sig,at en dansk statsminister skal føre forhandlinger med en bestemt delstat eller et bestemt område i Tyskland?Det tager regeringen i Berlin sig af.Vor statsminister blev på et tidspunkt sågar inviteret til en form for samråd i et lokalt sogneråd syd for grænsen,hvad der er latterligt,men desværre viser,hvorledes visse lobbyister helt har mistet jordforbindelsen.

3. NS fortsætter naturligvis også med sin dæmonisering af grænsekontrollen og ikke mindst det famøse vildsvinehegn.Her har NS som første mand på skansen sammen med SSW's Flemming Meyer deltaget i utallige ofte ret så infantile aktioner.Hvis nu NS var en seriøs politiker,ville han straks undre sig over,hvorfor den aggressive omtale af hegnet nu pludselig er forstummet med et trylleslag,da det viste sig,at tyskerne selv byggede hegne,der nemlig kun har været til deres fordel.Dette udstiller i den grad mindretalsmediernes ensidighed og mangel på troværdighed,da man med rette kan spørge,hvis ærinde det egentlig er,at de løber.Men hvorfor skulle NS dog interessere sig for slige  "bagateller",da hans dagsorden nok er en helt anden.

4. Til overflod omtaler NS igen den 8.11. i et andet mindretalsmedie Tyskland og grænseområdet som "Porten til Europa".Mon Tysklands mange naboer med vidt forskellige kulturer og mentaliteter er enige i dette billige slagord,som dybest set også er noget vrøvl?Porten til Europa  starter da rent geografisk ved Middelhavet og i modsat retning i Nordnorge/Svalbard.Men NS er jo ikke til styre på en halv tønde land i sine vidtløftige visioner,der næsten grænser til fanatisme.

Helge Poulsen, Snerlevej 48, 6000 Kolding

 

Svar fra Nils Sjøberg

Tak for indlægget fra Helge Poulsen, som giver mig mulighed for at præcisere og uddybe et par synspunkter. 

Jeg er glad for, at Stefan Seidler er blevet valgt til den tyske forbundsdag. Jeg er overbevist om, at Stefan Seidler og jeg vil kunne få et godt samarbejde, da vi er enige om at styrke hele grænseregionen. 

Jeg er som det nævnes også tilhænger af en grænsebanegård. Jeg er overbevist om, at muligheden for at få etableret en sådan er betydelig stærkere, hvis regionsrådet i Region Syddanmark og delstatsregeringen i Slesvig-Holsten bakker op om den og retter en fælles henvendelse til forbundsregeringen i Berlin og Folketinget herom. Det vil således være den danske stat, som skal afholde de danske udgifter til en grænsebanegård.

Jeg vil som regionsrådsmedlem arbejde for et tættere samarbejde mellem Region Syddanmark og delstatsregeringen i Slesvig-Holsten. Dette gælder helt konkret i forhold til busforbindelser over grænsen, som kan gøres mere sammenhængende. Men det gælder også i forhold til sundhed, uddannelse, infrastruktur, kultur, turisme og erhverv for bare at nævne nogle områder. Også her vil jeg bruge en position i regionsrådet til at bakke endnu mere op om grænselandet.

Det nævnes, at jeg gerne ser et tættere samarbejde mellem den danske regering og delstatsregeringen i Slesvig-Holsten. Det er rigtigt. Der er således ingen tvivl om, at både Danmark og Tyskland var kommet lettere igennem nedlukningen ved grænsen i forbindelse med corona, hvis den danske regering havde gjort sig den ulejlighed at tale med delstatsregeringen og mindretallene. Det håber jeg, at den vil gøre fremover.

Jeg fremhæver ganske rigtigt udfordringerne i den midlertidige grænsekontrol, som nu er blevet forlænget flere gange siden 2016. Jeg forstår, at Helge Paulsen og jeg også har forskelligt syn på den sag. Jeg mener således, at vi bør have en grænse, som den der for eksempel er mellem Tyskland og Holland. Jeg påpeger, at det både er dyrt og til gene for pendlere og andre, som skal over grænsen med den midlertidige grænsekontrol. Således har den foreløbige omkostning ifølge DR's Detektor været på en milliard danske kroner. Dem havde jeg hellere set brugt til at genetablere dobbeltsporet mellem Tinglev og Padborg. Det koster efter beregninger under 800 mio., og vil aflaste godstrafikken og give øget mulighed for pendling.

Samtidig gør jeg opmærksom på, at kontrollen er til gene for flere tusind pendlere og andre, som skal passere grænsen, da den kun er permanent de steder, hvor der skal flest over. Hegnet har heller ingen effekt, da det ikke er sammenhængende.

Det 4. og sidste punkt, som jeg kritiseres for, er at jeg opfatter  grænseområdet som "Porten til Europa". Hvis andre også gjorde det, så kunne grænseregionen og Sønderjylland ændre status fra udkantsdanmark til et område i udvikling. For at det lykkes er det nødvendigt med et tættere samarbejde mellem delstatsregeringen Slesvig-Holsten og Region Syddanmark. Det vil jeg arbejde for i regionsrådet. 

Nils Sjøberg, Kolding
Opstillet til regionsrådet for Radikale Venstre i Region Syddanmark, tidligere medlem af Folketinget og Nordisk Råd

Mehr lesen

Leserbrief

Antje Beckmann, Elke und Herbert Delfs
„Horups Hotelträume …“

Leserbrief

Meinung
Allan Søgaard-Andersen
„Bekymret for det ekstreme højre“

Leserbrief

Meinung
Uwe Lindholdt
„Natur und Klima können Hand in Hand gehen“

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Sundhedsvæsenet i krise“

Leserbeitrag

Hanns Peter Blume
„Zuzüglertreffen: „Tilflytterhygge – Meet and Greet““

Leserbrief

Meinung
Uwe Lindholdt
„Eine CO₂-Steuer-Steuer auf die Landwirtschaft wird auch dem Meer helfen. “