Når man kører sig en tur på Løjt Land, kan man se mange gamle, smukke huse og gård i det bakkede landskab. 

En af de gamle gårde, er en tidligere kaptajnsgård med den skønneste udsigt ud over Aabenraa Fjord. Her boede blandt andet den kendte Styding familie hvorfra museet i Aabenraa har en samling af blandt andet skibsportrætter. Denne gård er den ene af blot to fredede ejendomme på Løjt Land.

I 1999 blev gården fredet. En af bygningerne ligger ned mod en lille skov og en rislende lille bæk snor sig forbi. Større idyl, kan man næsten ikke forestille sig. Men så hører idyllen desværre også op. 

Den fine lille bygning ned mod skoven, har siden fået lov til at passe sig selv og efeu har overtaget bygning. Bygningen, som har indeholdt et lille værksted og et fint lille aftægtsværelse med alkove og fine, originale lodrette træpaneler, er delvist opført i den, i dag, så sjældne bulhuskonstruktion (træbygning). Det menes, at byggestilen opstod i vikingetiden og der er i dag kun ganske få tilbage og vist ingen, ud over denne bygning på Løjt Land, som fortsat ligger på sin oprindelige placering og samtidig indeholder et gammelt beboelsesrum. Bygningen betegnes da også af Slots- og Kulturstyrelsen, som en „absolut uundværlig del af gårdanlægget” og er dermed også afgørende for fredningen af den firelængede kaptajnsgård.

Da Sønderjyllands Amt i 2001 skulle udvælge nogle eksempler til bogen „Kulturmiljøer og kulturhistoriske enkeltmiljøer i Sønderjylland” lå det da også lige til højre benet at medtage et billede af bygningen.

I dag har efeuen ødelagt den gamle trækonstruktion og et voldsomt rionet med et stort antal ophængte potter har været sat op og spærret de to indgangsdøre til bygningens rum.

Bygningen repræsenterer det ypperste af dansk bygningskultur - derfor er den også fredet. Der var vel også store forhåbninger til, at gården var i gode hænder, da en rigmand overtog gården kort efter fredningen. Manden ejer i dag flere ejendomme og naturarealer, blandt andet via et aktieselskab, som bærer navnet på den tidligere tysk-afrikanske koloni Tanganyika. Det er også via dette selskab, at gården på Løjt Land ejes.

Som Slots- og Kulturstyrelsen skriver i deres folder „Når bygningen er fredet”, så er ejeren af den fredede bygning en vigtig aktør for sikringen og udviklingen af denne umistelige del af vores kulturarv samt at det er ejerens pligt selv at holde øje med sin fredede bygnings tilstand.

Hvordan kan det gå så grueligt galt uden af Tanganyika A/S har handlet i så mange år? Og hvad mon Slots- og Kulturstyrelsen nu har i sinde at gøre ved sagen?

Det kunne derfor være interessant at høre ejeren af Tanganyika A/S, hvordan det kunne gå så galt, uden at han skred til handling? Og det kunne være interessant at vide, hvad Slots- og Kulturstyrelsen nu forventer, at der skal ske med den gamle og uundværlige del af det fine gårdanlæg på Løjt Land?

Michael B. Knudsen,
Kirketoften 29, Hunderup,
6740 Bramming

Antwort:

Kære Michael B. Knudsen, det ville have været rart, hvis du havde henvendt dig direkte til os, så kunne vi have rettet nogle misforståelser, og du havde ikke behøvet at trænge ind på privat grund. Vi har investeret mange penge i huset, og det fremstår i bedre stand, end da vi købte det.

Efeu egner sig fortrinligt op ad muren, og det må være en subjektiv bedømmelse, om det er idyllisk eller ej. Det er i hvert fald godt for både dyre- og insektliv, hvilket er noget af det, vi står for: Vi investerer i naturen.

Markus Jebsen