Leserbrief

„Minkavlerne har krav på fuld erstatning“

Minkavlerne har krav på fuld erstatning

Minkavlerne har krav på fuld erstatning

Sønderjysk Landboforening
Woyens/Vojens
Zuletzt aktualisiert um:

Die Interessenorganisation Sønderjysk Landboforening teilt ihre Meinung in einem Leserbrief mit.

„Det er ikke svært at sætte sig ind i, hvor tragisk det må være for minkavlerne at skulle aflive sin besætning på opfordring fra regering og sundhedsmyndigheder, og at man så efterfølgende endnu ikke har hørt noget, når det gælder erstatning. Det er arrogance og magtfuldkommenhed.“

Det mener Berith Nissen, næstformand i Sønderjysk Landboforening, og bestyrelseskollegaen Johan Schmidt.

Alt imens Danmarks minkbranche bliver til historie, og avlerne må se deres levevej gå tabt, venter vi på, at der på Christiansborg kan landes en aftale, hvor minkavlerne får den rette erstatning. Minkavlerne fortjener og har krav på vished for, at de opnår fuld erstatning for det, som de står til at miste.

Fra første færd siden statsminister Mette Frederiksen og sundhedsmyndighederne den 4. november for åben skærm beordrede aflivning af samtlige mink, har minkavlernes brancheorganisation anerkendt, at folkesundheden går forud for alt andet. Samtidig opfordres der til, at aflivningen fortsætter, selv om det nu står klart, at regeringen handlede uden at have hjemmel i loven.

Når man siger A og kræver en hurtig aflivning af samtlige mink i Danmark, så må man også forvente, at man siger B og er klar med fuld erstatning.

Alt imens minkbesætningerne aflives, kan vi alle følge eksperters uenigheder om, hvorvidt der er tale om en forhastet beslutning eller ej. Det er en skandale, og politikerne må træde i karakter og finde hurtige og reelle løsninger for et erhverv hvor der ingen vej er tilbage.

Fra landbrugets side er det dejligt at se opbakningen til minkavlerne og sympatien fra en meget stor del af befolkningen. Det er også vigtigt, at vi landmandskolleger viser vores sympati og frustration, men der er ikke brug for store demonstrationer i København og andre storbyer, som vil sætte befolkningens og politikernes sympati over styr. Nu er der brug for arbejdsro, så der hurtigt kan findes en god vej ud af erhvervet for minkavlerne. Det har de fortjent.

Sønderjysk Landboforening, Billundvej 3, 6500 Vojens

 

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Allan Søgaard-Andersen
„Tomme borgerlige klimaløfter!“

Leserbeitrag

Hanns Peter Blume
„Zuzüglertreffen: „Tilflytterhygge – Meet and Greet““