Leserbrief

„Kys det nu, det satans landbrug“

Kys det nu, det satans landbrug

Kys det nu, det satans landbrug

Jørgen Popp Petersen
Tingleff/Tinglev
Zuletzt aktualisiert um:

Jørgen Popp Petersen, Vorsitzender der Landwirtschaftsorganisation LHN, sieht einen großen Spalt zwischen den Meinungsumfragen zur Einstellung der Dänen zum Thema Landwirtschaft und dem Verhalten von Politik und Lobbyverbänden. Der häufige Austausch des Ernährungsministers zeige ein Übriges.

Meningsmålinger om danskernes holdning til landbruget siger et, politikernes og interesseor-ganisationers ageren i forhold til landbruget noget andet. Alene den kendsgerning, at fødeva-reministrene det sidste årti er udskiftet næsten hvert år, viser tydeligt, hvor de politiske og ideologiske slag bliver udkæmpet.

Vi skal som erhverv imødekomme, leve op til og indfri stadig flere og større krav. Det arbejder vi hårdt på hver dag og vi gør vores bedste. Det skal dog give mening - økonomisk, konkurren-cemæssigt, miljømæssigt, klimamæssigt og menneskeligt. Det gør det langt fra altid. Og det bliver da først meningsløst og al retfærdighedssans og retskaffenhed tilsidesættes, når landets myndigheder ikke selv lever op til gældende krav, love, rammer og regler. Ja i minkskandalen gik det da mere galt end man nærmest har fantasi til at forestille sig.

Landbrugsstyrelsen har ligeledes store problemer med at leve op til krav og egne målsætnin-ger. Forsinkede tilskudsudbetalinger, langtrukken behandling af diverse ansøgninger og aller-værst den årlige ansøgningsrunde for EU hektarstøtten, som hvert år er udfordret af store nedbrud i Styrelsens IT-system. Det medfører bl.a. helt urimelige arbejdsvilkår for vores med-arbejdere i landbrugsrådgivningen med stress og jobflugt til følge. Deadlines for landmænd og rådgivere skal overholdes og hammeren falder det sekund dette ikke sker, men it-systemerne er gang på gang ude af drift og sagsbehandlingen halter. Hvem sørger for at hammeren også falder overfor myndighederne, at de også drages til ansvar for manglende overholdelse af rammer og krav? Og hvornår sker dette?

Landbrugsdriften er fuld af dilemmaer og prioriteringer. Vil man en meget miljøskånsom dyrkningsform med reduceret jordbehandling kræver det fx brug af glyfosat/roundup. Vil man den økologiske driftsform, stiger klimapåvirkningen pga. lavere udbytter. Og lige meget hvilke krav, der skal efterleves, og hvilken kritik, der skal imødekommes, har det en konsekvens, som så igen kan kritiseres og nye krav stilles. Det betyder, at hvert enkelt tiltag, der skal gøres, er et kompromis og det skal vi alle være indstillet på.

Målt på internationalt niveau tåler dansk landbrug i høj grad sammenligning, hvilket heller ingen modsiger, men få politiske beslutningstagere tager det med i ligningen. Det er yderst vigtigt, at danske politikere ikke af indenrigspolitiske årsager sætter kravene til dansk land-brug for højt. Udviklingen skal afstemmes i EU samt globalt ellers flyttes produktionen og ar-bejdspladserne et andet sted hen pga. af en dårlig økonomi og konkurrenceevne og det hjæl-per bestemt ikke hverken miljø, klima eller dyrevelfærd.

En af de vigtigste forudsætninger i en bæredygtig udvikling er netop økonomien. Med en for-nuftig indtjening, viser al erfaring, at der investeres i innovation med nye teknologier og vi-den, som sænker miljøpåvirkningen og giver endnu højere dyrevelfærd. Tidligere arbejdede vi med begrebet “godt landmandskab”, i dag har landbruget og dets virksomheder politik, mål og indsatsplaner for nærmest samtlige parametre.

Bæredygtighed er langt hen ad vejen blevet et markedsadgangskrav og bæredygtighed har-monerer rigtig godt med forbedret produktivitet og dermed minimering af tabte næringsstof-fer samt udledning af CO2.

Et afgørende punkt i hele miljøspørgsmålet er dog: Hvad var udgangspunktet og hvilken teore-tiske tilstand skal opnås og hvornår. Her benytter Folketinget Aarhus Universitet. Det proble-matiske her er at universitetet ikke altid er helt enigt med sig selv og til tider har skiftet holdning. Vi må forlange sammenlignelige data på EU-niveau samt helt nøjagtige konsekvens-beregninger af nye krav og tiltag.

Min konklusion er, at dansk landbrug på næsten samtlige parametre tåler enhver sammenlig-ning.

Er det godt nok? Nej vi skal hele tiden blive bedre og det ligger for øvrigt i bondemandens DNA.

SÅ kys det NU, det satans landbrug

Jørgen Popp Petersen, formand LHN

Mehr lesen

Leserbrief

Martin Christiansen
„Stædighed skabte midlertidig tilfredshed!“

Leserbrief

Renate Sternkopf
„Artikelserie „Mobilität in Nordschleswig"“

Leserbrief

Bjarne Lund Henneberg
„Det gode skib Tønder“

Wort zum Sonntag

Ole Cramer
„Das Wort zum Sonntag, 18. April 2021“