Leserbrief

„Hvornår får Fjordskole-skandalen politiske konsekvenser?“

Hvornår får Fjordskole-skandalen politiske konsekvenser?

Hvornår får Fjordskole-skandalen politiske konsekvenser?

Ernst Hybschmann-Nielsen
Apenrade/Aabenraa
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Ernst Hybschmann-Nielsen fordert die zuständigen Politikerinnen und Politiker im Stadtrat dazu auf, Verantwortung für ihr Handeln zu übernehmen.

Hidtil har kun skoleeleverne, forældre, pårørende og de ansatte lidt under flytningen af Fjordskolen fra Aabenraa til det sminkede lig i Kruså.

Hvornår mon de ansvarlige politikere tør stå frem og tage et ansvar?

Hvordan kan nogen overhovedet have tillid til borgmester Thomas Andresen og udvalgsformand Kirsten Nørgaard Christensen, som på en udemokratisk og nærmest diktatorisk strategi har gennemtrumfet en flytning fra det knap så gode til det helt elendige? Udemokratisk, fordi det var et snævert flertal, som ignorerede samtlige høringssvar. Intet blev der lyttet til eller hørt. Chefen havde talt, og alle havde bare at makke ret.

I „LEV Aabenraa“ fik vi mange bekymrende henvendelser, og vi stillede op til møde med udvalgsformanden og forvaltningen tilbage i 2017.

Absolut intet af det, vi sagde, kunne påvirke venstrefolkene, og vi blev nærmest gjort til grin og hånet. Vi fik at vide, at vi skulle gemme følelserne væk og forholde os til fakta. De fakta, som politikerne i Byrådet begrundede deres beslutning med. 

Det viser sig nu, at det er vores fakta, der hele vejen igennem har været de rigtige.

Hvordan kan en forvaltning og politikerne tage så meget fejl?

Borgmesteren startede med at sige, at en flytning til Kruså ville koste i omegnen af 25 mio. kr.

Ved flytningen var vi oppe på 75 mio. kr. Nu kommer så oveni et ukendt beløb til skimmelbekæmpelsen.  Så nu er 100 mio. kr. vel mere nærliggende?

Hertil kommer et skjult større beløb til merudgifter på skolekørslen. Vi ved godt, hvor meget det er. Vi fortalte dengang politikerne, at en flytning til Kruså ville betyde en merkørsel på ca. 1000 km. pr. dag. Det blev der smilet lidt ad, men virkeligheden er endnu værre. Skolekørslen er meget dyrere, end det vi forudså og helt ved siden af det, Kirsten Nørgaard havde forventet. 

Vi spørger derfor: Hvem manipulerer med hvem? Er det forvaltningen, som ikke har styr på noget, eller er det politikerne, som bestiller en bestemt vare? Erfaringsmæssigt siger det mig, at Venstre er ekstremt gode til det sidste!

Vi har også på det sidste kunnet gribe udvalgsformanden i direkte usandheder i de åbne medier.

Til Radio Syd sagde Kirsten Nørgaard, at hvis hun havde vidst bedre, havde hun selvfølgelig reageret tidligere på indeklimaproblemerne på Kruså Skole. Vi fortalte hende tilbage i 2017 hvor dårligt et indeklima, der er på Kruså Skole. Men det blev modtaget på samme vis, som alle andre fakta, vi havde.

Vi har her for nylig også været vidne til, at de samme politikere har tilladt sig at anfægte Christian Panbo’s hensigter med Fjordskolen. Hvor lavt kan man synke! Om nogen er Christian Panbo ekspert på området, og han har gennem hele processen fremlagt saglige og professionelle fakta. Men ak, de har fået samme skæbne, som alle andre argumenter imod en flytning af Fjordskolen.

Vores konklusion er og bliver, at såvel borgmester som udvalgsformand må tage konsekvensen og forlade politik i Aabenraa Kommune. Vi har ikke tillid til jer!!

Borgerne i Aabenraa Kommune fortjener bedre, og det gælder i særdeleshed de svageste i vores samfund.

I har svigtet dem på det skammeligste!

Ernst Hybschmann-Nielsen,
LEV Aabenraa

Mehr lesen

Leserbeitrag

Hanns Peter Blume
„Zuzüglertreffen: „Tilflytterhygge – Meet and Greet““

Leserbrief

Antje Beckmann, Elke und Herbert Delfs
„Horups Hotelträume …“

Leserbrief

Preben Rasmussen
„Den strandede hval“

Leserbrief

Meinung
Claus Helsbøl
„Ønsker ingen hval i Aabenraa“

Leserbrief

Meinung
Asger Christensen
„På tide med et EU-forbud mod afbrænding af tøj“

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Faste mindre teams vil hjælpe, men der skal holdes øje med kommunerne“