Leserbrief

„Hvad skal vi da med Tysk?“

Hvad skal vi da med Tysk?

Hvad skal vi da med Tysk?

Niels Flemming Hansen
Vejle
Zuletzt aktualisiert um:
Niels Flemming Hansen
Niels Flemming Hansen Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Der Folketings-Abgeordnete Niels Flemming Hansen über die Vorzüge, die deutsche Sprache zu beherrschen.

Da jeg for nylig i forbindelse med en artikel spurgt til, hvad det var der gjorde, at jeg var så glad for mit arbejde i Sydslesvig udvalget, var der mange forskellige svar. Blandt andet menneskene vi møder, det er et nærværende arbejde, og man kan se en tydelig forskel. Og så er de medlemmer, der er i udvalget, helt fantastiske at arbejde sammen med, fordi de netop alle har en forkærlighed for området, både geografisk og menneskeligt.

Men der er også et andet svar, og det er min forkærlighed for det tyske land, menneskene og sproget, nu kan det måske virke underligt at man kan have en forkærlighed for det tyske sprog. Og det er det sikkert også, men sandheden er bare, at jeg igennem mit arbejdsliv, har haft fået, og har i øvrigt stadig får, mange ”gaver”, fordi jeg kan tale tysk.

Jeg tog som 16-årige til Tyskland på sprogskole, nærmere betegnet til München, og jeg husker stadig, da min far kørte mig på banegården i Fredericia, og vinkede farvel. Der sad jeg så i toget, med en kæmpestor fornemmelse af frihed, og var spændt på, hvad de næste 3 uger af mit liv skulle gå med. Jeg kom til Hamborg, hvor jeg skulle skifte til et nattog, som kørte til Bayern. Der mødte jeg også de andre udvekslingsstudenter, som skulle derned - jeg behøver ikke at sige at vi havde en meget skæg nat ned igennem Tyskland i en togstamme, der både indeholdt en restaurant og en bar. Og da vi kom til München, skulle vi ud til vores respektive familier, som vi skulle bo hos, og så startede vi ellers med at tale tysk. Vi gik i skole en 4-6 timer om dagen, derudover hyggede vi os bare sammen, alle os der gik på skolen sammen, så vidt jeg husker var vi en 7-8 nationaliteter. Og der, hvor vi alle var fælles blev der talt tysk, og vi havde en sjov og positiv sommer i München, for mit vedkomne i 3 uger. Da turen gik tilbage til Vejle, var rygsækken fyldt med massere af gode minder, et par forelskelser og ikke mindst glæden ved ikke længere at have ”angsten” for det tyske sprog. Vi talte det jo bare, om det var grammatisk helt korrekt, hængte vi os ikke så meget i.

Siden hen kom jeg i lære i en virksomhed, der lå lidt uden for Bremen, hvilket aldrig var sket, hvis ikke jeg havde lært den grundlæggende forståelse for sproget og menneskene. Jeg havde en super god læretid, og da jeg kom tilbage til Danmark for dengang at tage HH-eksamen.

Men da arbejdsmarkedet virkelig kaldte, fik jeg job i en eksportvirksomhed i København. Her var et af kriterierne at kunne tale tysk, og gerne også at kunne skrive det. Det sidste må jeg ærligt indrømme, at det kneb lidt med, men at tale, det var intet problem. Da der ikke var ret mange ansøgere der talte sproget, så var jeg så heldig at få jobbet, det gav mig rigtig meget, jeg har altid haft en stor trang til at opleve verden, og fik her et job, hvor jeg bland andet var salgsansvarlig for hele det tysktalende marked, samt en del engelsksprogede lande. Det gav mig masser af rejsedage, og en masse gode oplevelser, og en rimelig løn, for jeg kunne sproget. Senere sprang jeg ud som selvstændig, og har i kraft af mine sprogkundskaber haft lavet rigtig mange gode aftaler med blandt andet tyske virksomheder. Det er klart, at når man kan kommunikere med folk på deres modersmål, så kommer man lidt nemmere til de gode aftaler, og det er egentlig det som skal være budskabet herfra.

Sørg nu at få lært sprog.

Der er så meget godt, du kan få ud af at lære at tale sprog, alle sprog, og der er i min verden absolut ingen tvivl om, at specielt det tyske sprog er meget efterspurgt ude i virksomhederne. Hvis du vil ind i en eksportvirksomhed, en logistik virksomhed eller andre virksomheder inden for transportsektoren, hvis du vil arbejde med indkøb til detailhandlen eller lignende, så er du langt foran i køen, når du skal ud og søge job. Det betyder alverden for de virksomheder, der skal ansætte unge mennesker, at de kan tale noget sprog, og i dag hvor engelsk er en metervare, er det ekstremt vigtigt at man får et sekundært sprog.

I en fremtid, hvor vi kigger ind i at de unge mennesker, i højere og højere grad, bliver projektansatte, eller har mange arbejdspladser igennem deres erhvervskarriere, så er det vigtigt at have forskellige skills, her løfter jeg bare lige flaget for, at det at kunne flere sprog end Dansk og engelsk, kan være en ufattelig stor fordel.

Niels Flemming Hansen, Folketingsabgeordneter der Konservativen Volkspartei

Mehr lesen

Leserbrief

Jan Køpke Christensen
„Kampen for pigernes skyld fortsætter“

Leserbrief

Nils Sjøberg
„Sammen om Lillebælt“

Leserbrief

Jan Køpke Christensen
„Fundamentet under Danmark smuldrer“

Leserbrief

Britt Tryde Haarløv
„BYER – ikke LEJRE“

Leserbrief

Claus Hansen
„Drop mistænkeliggørelsen og lyt til erhvervet“