Leserbrief

„ Gå sammen om miljøet“

Gå sammen om miljøet

Gå sammen om miljøet

Nils Sjøberg
Nils Sjøberg
Kolding
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Umweltverschmutzung kennt keine Grenzen. Nils Sjøberg hält es deshalb die Etablierung einer engeren Zusammenarbeit zwischen der Region Süddänemark und dem Bundesland Schleswig-Holstein von entscheidender Wichtigkeit.

Forureningen har ingen grænser. Det er derfor helt afgørende, at vi også på klima- og miljøområdet får etableret et tættere samarbejde mellem Region Syddanmark og delstaten Slesvig-Holsten efter valget. Det vil jeg arbejde for, hvis jeg bliver valgt. For ingen er i stand til at håndtere de store miljø- og klimaudfordringer alene. Derfor vil jeg også af den grund arbejde for et tæt samarbejde mellem Region Syddanmark og Slesvig-Holsten.

Samarbejde er i det hele taget et nøgleord. Dette gælder også mellem kommunerne. Det er derfor glædeligt, at mange af de kommunale kandidater nu kæmper for at forbedre klima- og miljøindsatsen.

Der er flere grunde til, at der bør samarbejdes. Det gælder for eksempel indenfor store investeringer i spildevandsanlæg, som let kan koste op imod en milliard. Sikring af drikkevandsressourcer, hvor vandet under jorden hverken afgrænses af kommunale grænser eller landegrænser.

Vi bruger meget CO2 på transport. Derfor bør vi også af den grund være opmærksomme på busserne, hvor alt andet end bybusserne hører under regionens ansvarsområde Det burde for eksempel være helt klart for alle, at der er brug for en tættere koordinering af busserne på de to sider af grænsen. Det er helt urimeligt, at mange pendlere skal sidde og vente ved grænsen for at komme videre. Det kunne koordineres, hvis man ville og vil hvis det fungerer fremme den offentlige transport.

Vi kan også lære af hinanden på tværs af kommuner og landegrænser. Jeg er for eksempel meget begejstret for de flotte resultater som Sønderborg Kommune med inspiration fra Projekt Zero har opnået på en begrænsning af CO2. Takket være et tæt samarbejde på tværs af alle partier, borgere og erhvervsliv har man reduceret CO2-udledningen med over 45 procent eller tæt ved 400.000 tons siden 2007. Det er et ganske imponerende resultat, som tager afsæt i en overordnet plan, konkrete løsninger og et tæt samarbejde, som andre også kan inspireres af, hvis de vil.

Vi har også brug for hinanden i større perspektiv. Det gælder for eksempel tiltag for bl.a. Lillebælt og havmiljøet, hvor vi efter min mening skal have stoppet den tilladelse, som regeringen har givet til muslingefiskeri i den danske del af Flensborg Fjor. Vi skal også have stoppet bundtrawl i Lillebælt, som skader havbunden. Det er lykkedes at stoppe bundtrawl i Øresund. Hvorfor så ikke i Lillebælt?

Igen er svaret samarbejde. For her vil Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Flensborg kommuner stå meget stærkere, hvis de står sammen og bliver bakket op af en samlet henvendelse fra Region Syddanmark og delstaten Slesvig-Holsten.

Der er allerede taget gode initiativer indenfor samarbejdet om vedvarende energi på tværs af grænsen. Men samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstatsregeringen i Slesvig-Holsten kan blive bedre. Det viste sig med al tydelighed, da delstatsregeringen i Slesvig-Holsten for godt et års tid siden placerede byggematerialer fra atomkræftværker i et depot ved Harreslev uden at indgå i en dialog med den danske side af grænsen først.
 
Jeg vil derfor arbejde for et tættere samarbejde både mellem Region Syddanmark og de enkelte kommuner og Region Syddanmark og delstaten Slesvig-Holsten. Samarbejde er vejen frem. 

Mehr lesen

Leserbrief

Antje Beckmann, Elke und Herbert Delfs
„Horups Hotelträume …“

Leserbrief

Meinung
Allan Søgaard-Andersen
„Bekymret for det ekstreme højre“

Leserbrief

Meinung
Uwe Lindholdt
„Natur und Klima können Hand in Hand gehen“

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Sundhedsvæsenet i krise“

Leserbeitrag

Hanns Peter Blume
„Zuzüglertreffen: „Tilflytterhygge – Meet and Greet““

Leserbrief

Meinung
Uwe Lindholdt
„Eine CO₂-Steuer-Steuer auf die Landwirtschaft wird auch dem Meer helfen. “