Siegfried Matlok tager i sin leder den 27/06 om Martin Rossen, udgangspunkt i mit tidlige bekendtskab med Martin Rossen. Man kan undre sig over, at denne udadvendte unge mand ønskede et liv i ubemærkethed, som han havde på Christiansborg og som han nu sikkert får på Danfoss. Alle avisartiklerne om ham, vil langsom dø hen. Men en ting vil  stå tilbage og det er Mette Frederiksens omdiskuterede sekretariat i Statsministeriet, som han var leder af.

Om det nu var ham eller Mette Frederiksen, der fik ideen til sekretariatet står hen i det uvisse, men tanken er genial. Uden at jeg kan vide, hvad der foregår i sekretariatet, så har der i de senere år været et stadig stigende behov for organer, der kan støtte politikerne i deres ”kamp” med forvaltningerne.

 Og det er der ved at være behov for også i kommunerne. Flere steder i Landet er der nu vågne lokalpolitikere, der indser, at forvaltningerne har taget magten og at byrådsmedlemmerne bare nikker ”ja” til forvaltningernes indstillinger.

Modellen fra Christiansborg kan nok ikke bruges i kommunerne umiddelbart, men kunne den inspirere til noget tilsvarende i kommunerne, så de folkevalgte politikere får hele magten og ansvaret, så skal der lyde en evig tak til Martin Rossen.