Leserbrief

„Fleggaard og grænsehandlen“

Fleggaard og grænsehandlen

Fleggaard og grænsehandlen

Torben Ravn
Lügumkloster/Løgumkloster
Zuletzt aktualisiert um:

Torben Ravn hält es für grotesk, dass Apenrades Bürgermeister eine Straße nach dem jüngst verstorbenen Fleggaard-Konzerngründer Hans Frede Fleggaard benennen möchte.

Nylig afdøde stifter af Fleggaard koncernen, Hans Frede Fleggaard, var uden tvivl en dygtig købmand.
Så vidt jeg ved, er hans koncern opbygget på et lovligt grundlag både i forhold til tysk og dansk lovgivning.

Men lige så sikkert er det, at grænsehandlen for Danmark og her særligt Sønderjylland altid har været og stadig er til stor skade.
Mange andre gode købmænd i grænselandet har måttet lukke deres butikker på grund af Fleggaard.

Rigtig mange landsbyer har således mistet deres sidste butik, fordi borgerne bliver lokket til Fleggaards Sodoma og Gomora syd for grænsen.
De milliarder af danske kroner, som danskerne har brugt på indkøb hos Fleggaard gennem tiderne, kunne
have gavnet det danske samfund gennem skatter og afgifter.

Penge som kunne have været brugt på børnehaver, skoler og plejehjem også i Aabenraa kommune. I stedet er de havnet i Fleggaard´s butikker og mig bekendt betaler de ikke skat til Danmark.

Det er naturligvis de danske og tyske politikere, som har hovedansvaret for den store momsforskel medllem vore lande. Selv om vi nu har været medlem af EU siden 1972, er det jo ikke lykkedes at få udjævnet denne forskel, det har været til stor glæde for Fleggaard.
Det er heller ikke lykkedes at få lavet en ordning om dåsepant for at undgå, at vor natur bliver overbelastet med tomme dåser.Her har Fleggaard heller ikke været en konstuktiv medspiller for at få løst dette problem.

Det synes derfor også for mig helt grotesk, at Aabenraa´s borgmester Thomas Andresen nu foreslår at opkalde en vej eller plads efter købmand Fleggaard. Det er en hån mod os, som handler lokalt og betaler skat i Danmark.
Er Thomas Andresen slet ikke klar over hvor meget Fleggaard har skadet og dagligt skader hans kommune?


Torben Ravn, Mårbækvej 2 Ø.Terp, 6240 Løgumkloster

Mehr lesen

Leserbrief

Jon Krongaard
„Ja, hvorfor mon Mette?“

Leserbrief

Aase Nyegaard
„Lysabild Børneunivers skal bestå“

Leserbrief

Jesper Petersen
„Den grådige, sorte skar“

Leserbrief

Tobias Klindt
„Keine Gehirnwäsche“

Leserbrief

Jan Køpke Christensen
„Tá dog afstand“

Leserbrief

Flemming Nielsen
„Flittig og dygtig kollega vælger at „gå fra borde““