Det er jo klart, at mindretallet værner om tysk sprog og kultur. Men på samme måde vil også jeg kæmpe for det danske sprog status overalt i DK, til jeg segner, og dette må vel også omfatte mit modersmåls plads i mindretallets regi, herunder  arrangementer og aktiviteter organiseret af  BDN og med adgang for alle og enhver i, f.eks., Haus Nordschleswig/Sønderjyllandshallen.Hvis BDN primært vil henvende sig til en lukket kreds af tyskkyndige mindretalsfolk, er det deres egen sag, men så er det store flertal fortabt og solgt til stanglakrids. Er det vejen frem i 2021?

Mine forslag til redaktøren bliver i sagens natur højaktuelle, hvis Slesvigsk Parti vil i Folketinget, hvad jeg inderligt håber, da det vil bryde med mindretallets lukkethed og berøringsangst over for flertallet, som stadig er let at få øje på. Men selv uden for Folketinget ved jeg, at der er progressive og yngre kræfter inden for SP(med hilsen til Carsten Leth), som udmærket forstår mit ærinde til fulde.

For øjeblikket kører der igen en ulidelig debat om det tyske sprogs status i DK. Man skulle nærmest tro, at danskerne helt havde afskrevet tysk, hvad der er det rene vrøvl. Tusindvis af danskere, herunder min midtjyske mor, arbejder myreflittigt på aftenskoler og i ældreklubber med begyndertysk, men får aldrig omtale i medierne, der altid domineres af et sammenrend af frustrerede tysklærere og arrogante germanister samt diverse medløbere, der for det første ikke vil acceptere vores primære interesse for engelsk, men også i finkulturel nedlandenhed bilder os ind, at tysk på højt niveau er vejen til at "forstå" ikke blot tyskerne, men også Europa. Dette mageløse nonsens er stærk tobak for os syd- og sønderjyder, der dog har kendt tyskerne fra Arilds tid på godt og ondt.Tak for kaffe. Men vi kender altså vore egne naboer uden hjælp fra selvbestaltede profeter, der emsigt forsøger at lære den berømte høne om, hvordan man lægger æg.

Helge Poulsen, 6000 Kolding