Ærlig talt forstår jeg ikke de embedsmænd rundt omkring i dette land, der er imod, at skilte på tysk for byer her i Nordschleswig som Haderslev og Aabenraa. Det vil sige ( og man kalder en spand for en spand ) både ‚Hadersleben‘ und ‚Apenrade‘.

Min tese hermed er både historisk, etisk og demokratisk.

1.) Der er national ‚Deutsche Minderheit‘ i grænselandet, der er i besiddelse af ‚Zweisprachigkeit‘ med tysk sindelag. „Das ist eine Faktualitet“… mon ikke.

2.) Urgeschichte und „Paläografi“. Såvel demografi.. og hvad ved jeg: Schleswig er jo et konglomerat af danske und tyske. Kig bare på personnavne: Schmidt, Clausen, Jessen og Friis er fællesnavne i regionen.

3.) Økonomisk set: hvis en tysk turist fra Bayern eller Hanover vil holde ferie i Danmark og blikket fanger ordet ‚Hadersleben‘, så føler han „Das ist auch Deutschland“, parkerer han sin campingvogn og går på shopping!

4.) „Deutsch ist nicht fremmed sprachig“.. som lande fra Langbortistan. Forholdet mellem Danmark og Tyskland er godt!

Mit lille oplæg hermed kan jeg rolig nævne baggrund for: Kig fx. på tysk-danske ordenes historie, d.v.s. ‚etymologisk set‘: rigssproget dansk eller tysk har mer eller mindre de samme rødder (roots)

via Nordgermansk Nordisk, vestgermansk ditto, Østgermansk, Hochdeutsch, Plattdeutsch, Anglo-Frisisk. Og jeg blev evd, selvom mein Deutsch ist stark gebrochen… og jeg prøver ar forbedre det via daglig læsning af Papierzeitung ‚Der Nordschleswiger‘ ! Det hjælper gevaldigt godt.

postdoc. ing. geolog

Sâîd Kirollos

Aabenraa