Leserbrief

„Børn uden stavnsbånd“

„Børn uden stavnsbånd“

„Børn uden stavnsbånd“

Theis Kylling Hommeltoft
Apenrade/Aabenraa
Zuletzt aktualisiert um:

Theis Kylling Hummeltoft plädiert für mehr kindliche Individualität und weniger Steuerung von Christiansborg

Alle børn skal kunne gribe livet og de muligheder, det tilbyder - uden at forældrenes valg og liv skal lænke dem.

Vi skal have minimumsnormeringer i institutioner, vi skal have mindre politisk detailstyring af skolerne og mere fokus på det enkelte barn. 

I går kunne man læse, at strengere pædagogik i Folkeskolen, ifølge DF’s Morten Messerschmidt, er løsningen på de lade og ubehøvlede børn og unge. Jeg begriber ikke, hvad der sker - hvis den udvikling er et tegn på noget, så er det at vi er ved at fejle i relationen til vores børn. 

Børnehaver og folkeskoler bliver i større grad detailstyret fra Christiansborg, ud fra et formativt syn på vores institutioner som værende læringsanstalter, til at opnå diverse læringsmål, som vi kan måle på og sammenligne med resten af verden. 

Og hvem betaler prisen for det her - det gør børnene! Hvis ikke barnet kommer fra et ressourcestærkt hjem, som støtter op om en transformationsproces, så barnet kan trives i kassesystemet, så har vi dem hængende i gardinerne, råbende og dybest set - ulykkelige. Er det medarbejderens skyld, NEJ - for deres handlinger er i dag styret fra Christiansborg og tiden er knap. Oftest vil man vælge at bruge tiden på de mange og lave en “kontrolleret” segregering af eleven i klassen.

Alt for mange lærere og pædagoger går i dag på kompromis med deres pædagogiske overbevisning og “kærlighed” til børnene. Og det er denne “kærlighed”, der foranlediger den omsorg som vores børn har behov for, for at være trygge så de kan udvikle sig.

Børn er ikke objekter, der blot skal fyldes med viden - de er individer, hvor der i børnehaven skal tændes en gnist i det sociale rum, som i folkeskolen skal plejes til en ild, en drivkraft til at ville lærer og vide hvordan man som individ, selv lærer bedst.

Børn skal have tid, omsorg og "kærlighed" - af voksne, som brænder for deres arbejde, så deres ild smitter af.

 

Theis Kylling Hommeltoft
Folketingskandidat for Socialdemokratiet i Aabenraa
Nørreskovparken 3c, 6200 Aabenraa

 

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Vi må betale af egen lomme!“

Leserbrief

Kunstsammler Christian Panbo
Hanns Peter Blume
„Besuch im Kunstmuseum mit Christian Panbo“

Leserbrief

Meinung
Gunnar Pedersen
„Søfartsmuseet skal da ligge ved vandet! “

Leserbrief

Meinung
Aabenraa Byhistorisk Forening
„Igangsætning af planlægning for et nyt hotel og boliger ved Flensborgvej“

Leserbrief

Preben Rasmussen
„Den strandede hval“

Leserbrief

Meinung
Uwe Lindholdt
„Natur und Klima können Hand in Hand gehen“