Leserbrief

„I er på vej til at svigte løfter og mål“

I er på vej til at svigte løfter og mål

I er på vej til at svigte løfter og mål

Boliggruppen, Broager Udviklingsforum
Broacker/Broager
Zuletzt aktualisiert um:
In Leserbriefen werden auf Probleme aufmerksam gemacht. Foto: Unsplash

Eine Bürgergruppe aus Broacker fühlt sich von den Stadtratspolitikern in Sonderburg übergangen. Ein Flächenentwicklungsplan wurde zurückgenommen. Was soll das?, fragen Erik Krogh, Vagn Peter Petersen und Kristian Pallesen aus Broacker in ihrem offenen Brief an den Stadtrat.

Åbent brev til byrådet om Broager

I er på vej til at svigte løfter og mål, I selv har vedtaget om Broagers udvikling.

I er på vej til at lægge videre byudvikling i Broager i mølpose.

I er på vej til at holde lokale ildsjæle en smule for nar ved at ophæve lokalplaner, der skulle have givet lokalsamfundet mulighed for at udvikle sig.

Og politikerne i Teknik- og Miljøudvalget er tavse.

Boliggruppen i Broager Udviklingsforum tillader sig derfor at gentage spørgsmålene, som vi har forsøgt at få svar på siden oktober 2019, senest i en mail fra 15. marts i år efter et nyt møde i forvaltningen.

1.  Kan Broager forvente politiske opbakning til at få behandlet et tillæg til kommuneplanen for så vidt angår boligudvikling i den kommende kommuneplan-periode, eller er der  ”lukket” for den mulighed frem til næste kommuneplan-revision.

2.  Kan Broager forvente et boligbyggeri i de kommende år bestående af 24 lejeboliger og et seniorbolig-fællesskab på 36 boliger i området for lokalplan nr. 56 gl. Broager Kommune, som endnu ikke er aflyst. Behov skal naturligvis dokumenteres inden projektet kan påbegyndes

I stedet for at svare på spørgsmålene ser vi nu, at man ophæver lokalplaner vedr. bolig- og byudvikling i Broager og uden nogen form for dialog om alternative muligheder ophæver lokalplan 37, 37-1,37-2, 56 og 601-1 og fører det tilbage i landzone.

Vi er målløse over denne fremgangsmåde.

Hvorfor har forvaltning og TMU ikke spillet med åbne kort allerede fra vores første henvendelse til forvaltningen den 28. oktober 2019. Kommunen kunne have brugt Broager-ønskerne til byudvikling ved at sikre en sådan i kommuneplanen – eller have peget på, at vi selv skulle gentage vores ønsker ved at reagere i forhold til den nye kommuneplan. I stedet er vi holdt hen.

Der er sendt mails til TMU-udvalgets medlemmer omkring de møder vi haft med forvaltningen. Men.

Politisk har der været larmende tavshed. Broager Udviklingsforum vil gerne bruge kræfter på at indfri borgernes og for den sags skyld byrådets ønsker om at udvikle Broager. Men det er spildt arbejde, hvis den politiske vilje eller tekniske spørgsmål de næste 3-4 år forhindrer os i at komme videre. Meld dog klart ud!

I efteråret 2017 promoverede byrådet processen om bystrategi med nye tanker med fokus på involvering af borgerne i Broager, og med idéer herfra vedtog byrådet den 30. maj 2018 en ny bystrategi for Broager. En af overskrifterne i bystrategien, som jo er vedtaget af byrådet, hedder ”Et dejligt sted at bo – Det gode hverdagsliv” og er valgt for at styrke Broager bys position som den attraktive og gode bosætningsby.

”Byens fremtidige udvikling skal sikres som et godt sted at bo for alle aldersgrupper og faser i livet”, hedder det også i bystrategien. Det harmonerer langt fra med det, vi har oplevet som borgere og ildsjæle, der hidtil har villet arbejde ud fra den bystrategi som byrådet flot har vedtaget - men nu ikke vil stå ved. En ærgerlig afslutning på et ellers godt initiativ. Vi har et stille håb om, at byrådet på det kommende møde ændrer retning og undlader at aflyse lokalplanerne. Og. Vi afventer stadig svar fra forvaltning og TMU.

Med venlig hilsen, Boliggruppen, Broager Udviklingsforum, Erik Krogh,  Vagn Peter Petersen og Kristian Pallesen, Broager

 

Mehr lesen

Leserbrief

John Brandt
„Rechtspopulismus in Europa eine Gefahr für Vielfalt“

Leserbeitrag

Gerner Petersen
„Æret være Erwins minde“

Leserbrief

Herdis Thomsen Maaløe
„Ein häufiger Fehler: Auf Alsen ist es „e“ statt „æ““

Leserbeitrag

Kristian Pallesen
„Mindeord over Erik Ejlskov Hansen“