Avisens lederartikel den 10. juni af Cornelius von Tiedemann (CvT) er et typisk eksempel på hans gøren og laden og tankegang i forhold til Danmark. Jeg har samlet et udvalg af hans ledere gennem tiderne, men henviser interesserede til avisens arkiv, hvor man ved selvsyn kan vurdere hans ringe niveau, der visse steder har klart antidanske undertoner.

Nu den 10. juni har han fundet frem til, at politikerne på Christiansborg nærmest mangler kendskab til grænselandet, selv om det er hans eget mangelfulde kendskab, der er problemet. Man kan tydeligt mærke, at han er tilflytter, og hans produktioner er ikke meget andet end et ubehageligt ekko af de tyske medier. Det kan man til nød forstå, men han mangler totalt evnen til at abstrahere fra sit tyske tankegods, hvilket man ellers kunne forvente af en journalist, der har valgt at bosætte sig i et fremmed land. Men nej. CvT forstår ikke den danske mentalitet og fejlfortolker gang på gang danskernes reaktioner uden selv at opdage det.

 

Hans foragt for danskernes "småstatstænkning" er en af hans store kæpheste, selv om han da for længst burde fatte, at de enkelte staters størrelse ikke længere har den store betydning. Han forestiller sig nærmest en naturlig forbrødring mellem dansk og tysk, selv om Danmark sammen med de nordiske lande åbenlyst identificerer sig kulturelt, sprogligt og mentalt med det angelsaksiske område. Derfor har valgene i USA og England i sagens natur større betydning og interesse end det tyske valg, som naturligvis også spiller en rolle. Hvis CvT som andre tyske mediefolk måske regner med, at Brexit som noget naturgivent vil gøre Tyskland til en lysende rollemodel for Danmark, kan han nok spare sig sine drømmerier.

 

CvT's værste bidrag er dog uden sidestykke hans ekstremt aggressive kommentarer og ledere i forbindelse med den intensive debat om de tosprogede skilte i Sønderjylland(se avisens arkiv!), som til fulde viste, at han ikke har forstået meget af Sønderjyllands historie og de mange aspekter og detaljer i forbindelse hermed. Empati har han ikke meget af.De tosprogede skilte er Hinrich Jürgensens mærkesag, men som vaskeægte og helhjertet sønderjyde opererer Jürgensen på et et helt andet og højere plan end den konstant brovtende tilflytter, hvad jeg respekterer Jürgensen for. CvT optræder naturligvis aldrig i de danske medier, hvor han hurtigt ville få svar på tiltale og fremstå som en opstyltet charlatan. Til overflod opfatter CvT sig i sin leder den 10. juni som en af avisens "brobyggere". Det har han ingen forudsætninger for og bør overlade dette til den kompetente redaktør og andre kolleger.

Tomme tønder buldrer mest!

 

Da es eine direkte Kritik an Cornelius von Tiedemann ist, antwortet dieser auf den Leserbrief von Helge Poulsen:

Kære Helge Poulsen.

Jeg kunne gengælde dig med noget af det samme. Jeg kunne påstå, at du er vores værste læserbrevskribent. Og at din argumentation er typisk dansk. Jeg kunne sige, at fordi du bor i Kolding, må du ikke tillade dig at dømme grænselandet. At fordi du ikke er tysker, må du ikke sige noget kritisk om Tyskland, tyskere eller det tyske mindretal. Så ville jeg argumentere som du gør. Ad hominem.

Men sådan argumenterer jeg ikke. Selv om jeg naturligvis ikke var glad for dit læserbrev. Fordi jeg opfatter det som værende ubehageligt, at du nægter mig at føle mig hjemme som indvandrer i Danmark, når jeg er uenig med dig. At du beskylder mig for at have "anti-danske undertoner". Det lyder som en for længst forældet konfrontationsretorik.

Heldigvis ved jeg, at mange mennesker i dette dejlige land tænker anderledes. Jeg tror, at dit brev mindre er et udtryk for uforenelighed mellem forskellige kulturer eller nationaliteter og mere et udtryk for din personlige holdning. Du ønsker ikke at acceptere min analyse af tingene, fordi jeg kommer med perspektiver, som du føler dig fremmed for. De hører ikke hjemme i Danmark, synes du.

Hvor du præcist finder anti-danske træk i min leder af 10. juni, er imidlertid et mysterium. Jeg er bange for, at du simpelthen misforstår det, selv om jeg er helt klar, når jeg f.eks. skriver: "At folk i dette land interesserer sig for andre kulturer end den tyske kan og skal ikke lægges dem til last". Jeg har heller aldrig brugt ordet "småstatstænkning", som du citerer mig for. Ikke i denne artikel og heller ikke i andre. Og jeg har aldrig kritiseret eller nedgjort det fantastiske danske folk generelt, men har altid specifikt sat spørgsmålstegn ved visse beslutninger eller politiske udviklinger. Ligesom journalister nu engang gør.

Jeg synes, det er rart, når ledere fremkalder reaktioner, for det er det, de er der for. Forskellige holdninger og debatten om dem er en af demokratiets styrker. Men det forekommer mig, at du for det første bliver oprevet over ting, jeg aldrig har sagt, hvilket er uretfærdigt. For det andet går du efter manden i stedet for bolden, hvilket er uhæderligt. Og for det tredje, beskylder du mig for at være anderledes og tænke anderledes og fortolke tingene anderledes end dig selv. 

Og det kaldes intolerance.

...

Sehr geehrter Helge Poulsen,

Ich könnte es Dir mit gleicher Münze heimzahlen. Ich könnte behaupten, dass du unser schlechtester Leserbrief-Schreiber bist. Und dass deine Argumentation typisch dänisch. Ich könnte dir sagen, dass du, weil du in Kolding lebst, dir kein Urteil über das Grenzland erlauben darfst. Dass du, weil du nicht deutsch bist, nichts kritisches über Deutschland, Deutsche oder die deutsche Minderheit sagen darfst. Dann würde ich so argumentieren, wie du es tust. Ad hominem.

Doch so argumentiere ich nicht. Obwohl ich mich natürlich nicht über deinen Brief gefreut habe. Weil ich es unangenehm finde, dass du mir abstreitig machst, mich als Einwanderer in Dänemark heimisch zu fühlen, wenn ich nicht deiner Meinung bin. Dass du mir „antidänische Untertöne“ vorwirfst. Das klingt nach einer längst überholten konfrontatorischen Rhetorik.

Zum Glück weiß ich, dass viele Menschen in diesem schönen Land anders denken. Ich glaube, dass dein Brief weniger Ausdruck einer inkompabilität von unterschiedlichen Kulturen oder Nationalitäten ist, als vielmehr Ausdruck deiner persönlichen Einstellung. Du möchstest mir meine Analyse der Dinge nicht zugestehen, weil ich Perspektiven mitbringe, die dir fremdartig erscheinen. Die nicht nach Dänemark gehören, findest du.

Wo genau du in meinem Leitartikel vom 10. Juni allerdings antidänische Züge finden willst, ist mir derweil ein Rätsel. Ich befürchte, dass Du ihn einfach missverstehst, obwohl ich mich recht deutlich ausdrücke, wenn ich zum Beispiel schreibe: „Dass sich die Menschen hierzulande für andere Kulturen als die deutsche interessieren, kann und soll ihnen niemand vorwerfen.“  Auch habe ich das Wort „småstatstænkning“, für das du mich zitierst, niemals benutzt. Nicht in diesem Artikel und in anderen auch nicht.  Und ich habe niemals die großartigen Menschen in Dänemark allgemein kritisiert oder verunglimpft, sondern stets gezielt bestimmte Entscheidungen oder politische Entwicklungen hinterfragt. So, wie Journalisten es tun.

Ich finde es schön, wenn Leiter Reaktionen hervorrufen, denn dazu sind sie da. Unterschiedliche Meinungen und die Debatte darüber sind eine der Stärken der Demokratie. Doch mir scheint, dass Du Dich erstens zum Teil über Dinge aufregst, die ich nie gesagt habe, was unfair ist, dass du zweitens ad hominem gehst, was unredlich ist, und dass du mir drittens vorwirfst, anders zu sein und anders zu denken und Dinge anders zu interpretieren als du selbst.

Und das nennt man Intoleranz.