Leserbrief

„Vis solidaritet og følg de sundhedsfaglige anbefalinger“

Vis solidaritet og følg de sundhedsfaglige anbefalinger

Vis solidaritet og følg de sundhedsfaglige anbefalinger

Vibeke Syppli Enrum og Lars Mogensen, Enhedslisten i Regionsrådet
Gudbjerg
Zuletzt aktualisiert um:

In einem Leserbrief teilen Vibeke Syppli Enrum und Lars Mogensen ihre Meinung mit.

Coronakrisen har vendt op og ned på alles hverdag, og Sundhedsmyndighederne kommer ofte med nye anbefalinger for at begrænse skaderne. Vi tilslutter os, at vi følger anbefalingerne, hjælper hinanden og viser solidaritet med de svage og udsatte.

Samtidig skal der lyde en stor tak til det hårdtarbejdende personale i sundhedssektoren - og på de sociale institutioner.  Flere års nedskæringer betyder, at personalet  er presset, og det gør det sværere at klare en krisesituation som nu.

Der kommer mange nye initiativer fra regeringen, som ikke altid har baggrund i sundhedsforhold. Demokratiet indskrænkes, og det er en vigtig opgave for os at sørge for, at det kun er en kortvarig og midlertidig tilstand. Erhvervslivet hjælpes med milliarder, penge fra de offentlige kasser, som budgetloven indtil nu har forhindret, at vi kan bruge på nødvendig velfærd.

Det er vigtigt at holde øje med udviklingen og være kritiske, for ingen virus skal kunne sætte demokratiet ud af spil. Saglig kritik og kritisk dialog er nødvendig, men kritik skal være tilpasset den aktuelle situation, f.eks. er det da yderst relevant at stille sig uforstående og kritisk overfor manglen på testudstyr i Danmark,  og det er relevant at sikre hjemløse ophold indendøre - og et måltid mad. Det sker ikke alle steder.

Solidaritet, demokrati og sammenhold skal være vores værn mod kriser som denne. Stå sammen (på afstand), hjælp hinanden og lad os se på, hvordan vores samfund egentlig er skruet sammen og - efter denne krise - om det svarer til de tider, vi går i møde.

Regionsrådsmedlemmer for Enhedslisten, Lars Mogensen og Vibeke Syppli Enrum, Ellerup Bygade 16 5892 Gudbjerg

 

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Uwe Lindholdt
„Natur und Klima können Hand in Hand gehen“

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Sundhedsvæsenet i krise“

Leserbrief

Meinung
Kristian Pihl Lorentzen
„Genopbygningen af et troværdigt dansk forsvar skal fremrykkes“

Leserbrief

Meinung
Michael E. Tegge
„Prognose Dänische Bevölkerung schrumpft“

Leserbrief

Preben Rasmussen
„Den strandede hval“