Leserbrief

„Forfejlet diskussion om tyske byskilte i Sønderjylland“

Forfejlet diskussion om tyske byskilte i Sønderjylland

Forfejlet diskussion om tyske byskilte i Sønderjylland

Michael Blæsberg Knudsen
Bramming
Zuletzt aktualisiert um:

Ein Leserbrief von Michael Blæsberg Knudsen in dem er die Themen deutschsprachige Ortsschilder und deutsche Sprache in Dänemark anspricht.

Har vi fortsat et tysk mindretal i Sønderjylland eller er det mere blevet en slags regional bevægelse eller gruppe, som dyrker det sønderjyske frem for det tyske? Hvis dette er tilfældet, er en anden løsning på byskiltene måske langt mere til gavn for den sønderjyske landsdel, dens selvforståelse og turisme.

Siden min barndom i 1970’erne, har jeg endnu til gode at møde en af mindretallets familier, hvor hjemmesproget er tysk (dermed ikke sagt at de ikke nok kan findes) Men jeg har derimod oplevet et mindretal, som værner om de sønderjyske dialekter.

Mindretallets politiske parti, Slesvigsk Parti, er en organisatorisk del af mindretallets hovedorganisation BDN, som tæller rundt regnet 3000 medlemmer (organisationens egne tal). Slesvigsk Parti skriver følgende på deres hjemmeside: “SP er det sønderjyske parti. Vi arbejder for at bevare og fremme ”æ sproch”, det sønderjyske sprog – og har bl.a. udgivet opskriftshæfter med sønderjyske egnsretter og indspillet valgsange på sønderjysk. Ved valget i 2017 udgav vi desuden vores egen ”æ sproch” sproglektionssamling”.

Det vil sige, at mindretallets eget politiske parti, ikke slår sig op på at være et tysk parti og på bevarelsen af det tyske sprog i mindretallet. Nej, Slesvigsk Parti slår fast, at det er et sønderjysk parti og det arbejder for bevarelse og fremme af en af vore mest smukke danske dialekter, sønderjysk. At sønderjysk så ikke er et regionalt sprog, som f. eks. plattysk, men en dansk dialekt på samme måde, som vestjysk, er så en helt anden sag.

Det vil næppe være nogen overdrivelse at sige, at den sønderjyske dialekt er altdominerende i mindretallet i dag og det tyske sprog spiller en forsvindende lille rolle i dagligdagen.

Det er vel derfor også nogle postgange for sent, at begynde at overveje tyske bynavne på byskiltene for mindretallets skyld? 

Derimod vil det give mening at overveje byskilte hvor både den rigsdanske og sønderjyske udgave af bynavnet fremgår. Det vil tilgodese både flertal og mindretal, da de taler sammen sprog og dialekt i dag. Og det kan styrke bevidstheden om og brugen af den sønderjyske dialekt og samtidig være interessant for de mange turister, som hvert år besøger Sønderjylland. Og sidst men ikke mindst, så tror jeg, at det vil skabe glæde i både flertals- og mindretalsbefolkningen i Sønderjylland hvis de sønderjyske bynavne fik en plads på byskiltet.


Michael Blæsberg Knudsen

Kirketoften 29, Hunderup

6740 Bramming

Mehr lesen

Leserbrief

Preben Rasmussen
„Den strandede hval“