Leserbrief

„Omsorgssvigt og arrogance“

Omsorgssvigt og arrogance

Omsorgssvigt og arrogance

Henrik Rønnow & Lone Ravn
Hadersleben/Haderslev
Zuletzt aktualisiert um:

Die Sozialdemokraten Lone Ravn und Henrik Rønnow fordern eine Untersuchung der Bedingungen für die Bewohner des Altenheims in Sommerstedt.

Omsorgssvigt og arrogance – intet mindre. Det er det klare indtryk, man sidder tilbage med, når man har læst de artikler, som JydskeVestkysten gennem de seneste uger har bragt om forholdene på Sommersted Plejehjem. Artikler om beboeren Dagmar Hansens lidelser som følge af ubehandlet fnat, og artikler og debatindlæg om de pårørendes frustrationer over manglende lydhørhed fra ledelsens og især bestyrelsesformandens side.


Det er hjerteskærende læsning. Alligevel afviser bestyrelsesformand Rita Juhl kritikken med, at ”det er udtryk for, at der er nogle beboere, som står sammen mod os”.  Magen til arrogance skal man lede længe efter.


Det er efterhånden snart en del år siden, at forholdene på Sommersted Plejecenter første gang blev kritiseret. Også dengang blev kritikken afvist. Siden har flere kritiseret forholdende, men bestyrelsesformand Rita Juhl fastholder, at forholdene på plejehjemmet er OK.


Formanden for Voksenudvalget i Haderslev Kommune, venstremanden Holger Mikkelsen, bakker bestyrelsesformanden op mener, at der i forhold til Dagmar Hansen og Sommersted Plejehjem var tale om ”et dårligt match”.
Et dårligt match? Nej, Holger Mikkelsen, der var tale om omsorgssvigt.

Det kan godt være, at udvalgsformand Holger Mikkelsen fortsat har tillid til Sommersted Plejehjem. Vi må konstatere, at vores tillid kan ligge på et meget lille sted.
Der er behov for, at forholdene på Sommersted Plejecenter bliver kulegravet. Det skylder vi beboerne, deres pårørende og medarbejderne.

Henrik Rønnow, Borgmesterkandidat for Socialdemokratiet
Søvejen 9, Vedbøl
6500 Vojens

Lone Ravn, næstformand i Voksenudvalget (A)
Svanevej 46
6100 Haderslev

 

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Flemming Elmdal Kramer
„Ræven kendte ikke loven!“

Leserbrief

Svend Brandt
„Stor opgave for borgmesteren“

Leserbrief

Meinung
Henrik Rønnow
„Hilsen til forårssolen“

Leserbrief

Meinung
Henrik Rønnow
„Tillid og troværdighed“