Den tyske forbundskansler Olaf Scholz var i dagene 15. og 16. august 2022 på rundrejse i Skandinavien, som gik til henholdsvis den norske hovedstad Oslo og den svenske hovedstad Stockholm.

Selvom besøget begyndte i Oslo med deltagelse af statsministrene fra værtslandet Norge, nabolandene Sverige, og Danmark samt Finland og Island, er det bemærkelsesværdigt, at Olaf Scholz ikke samtidigt benyttede lejligheden til også at besøge Danmark.

Hvor Olaf Scholz på førstedagen af sin rejse i Skandinavien ganske vidst indtraf senere på dagen i Oslo for at tilslutte sig sine nordiske kollegaer, som forinden havde haft interne drøftelser om en intensivering af det nordiske forsvarssamarbejde, så blev det efterfølgende tid til et længerevarende bilateralt møde med den norske statsminister Jonas Gahr Støre.

På den fælles norske-tyske pressekonference, gjorde Jonas Gahr Støre ingen hemmelighed ud af, at Tyskland er Norges vigtigste samarbejdspartner i Europa og vigtigheden af en fortsat udvikling og udvidelse af samarbejde mellem de to lande, ligesom han og Olaf Scholz samstemmende understregede vigtigheden af, at få gjort sig uafhængig af russisk fossilenergi.

Dagen efter den tyske forbundskanslers første officielle besøg i Norge, blev det den svenske statsminister Magdalena Anderssons tur, til at byde den tyske forbundskansler velkommen til hans ditto første officielle besøg i Stockholm.

Som det var tilfældet i Oslo, var det krigen i Ukraine, energikrisen og den grønne omstilling, som stod øverst på dagsordenen. Især krigen i Ukraine fandt omtale. I forlængelse heraf fandt det gode venskab mellem Sverige og Tyskland omtale, ligesom behovet for stadig tættere relationer blev fremhævet af de to regeringschefer.

At Danmark ikke optrådte på listen over de lande, som Olaf Scholz besøgte på sin rundrejse i Skandinavien, kan umiddelbart vække undren og virke overraskende. Ikke mindst hvis man skal tage den danske statsministers retorik om det gode danske og tyske forhold til troende.

Således hyldede Mette Frederiksen inden sit første officielle møde 9. februar 2022 i Berlin med den dengang nytiltrådte forbundskansler det gode naboskab og samarbejde mellem Danmark og Tyskland.

Blandt andet fremhævede hun i en pressemeddelelse de mange fælles værdier og politiske visioner, som begge lande deler, ligesom også den fælles grønne vision blev fremhævet, ”... som danner grundlag for et endnu tættere samarbejde om at bekæmpe klimakrisen”.

Derudover fremhævede hun, at Tyskland ikke kun er ”... vores største nabo og en af vores vigtigste samhandelspartnere. Det er også en tæt allieret (...)” som det blev udtrykt i selvsamme pressemeddelelse forud for besøget i Berlin:

Hvad dog skal påpeges og bemærkes, er at den danske statsminister ikke stod blandt de mest topprioriterede regeringschefer siden Olaf Scholz tiltrådte som forbundskansler. Forinden havde den svenske og norske samt finske statsminister længe før Mette Frederiksen blev inviteret lagt vejen forbi kanslerdomicilet i Berlin.

Når den tyske forbundskansler ikke kunne finde tid til også at lægge vejen forbi København under sin rundrejse i Skandinavien eller bruge mere tid på sin danske socialdemokratiske kollega under hendes besøg i Berlin, som kun strakte sig til en arbejdsfrokost, skyldes det mildest talt den danske regerings manglende interesse og empati for Tyskland.

Tyskland er ikke blot vores naboland, men befolkningsmæssigt det største land i Europa, og vores næststørste handelspartner, ligesom Berlins i forvejen store rolle med tiden vil vokse yderligere, ikke kun på det økonomiske område, men også når det handler om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik selvom landet for nørværende spiller en lidt for beskeden og tilbagetrukken rolle i forhold til krigen mellem Ukraine og Rusland.

Regeringens manglende interesse for Tyskland betyder, at Danmark ikke blot mister indflydelse, men også mister arbejdspladser. Sidstnævnte fordi regeringen længe har været forslæbende og tøvet med at få udarbejdet en egentlig Tysklandsstrategi og målsætninger. Hvor vi har strategier for vores omgang med og forhold til andre lande, har Tyskland ikke haft regeringens store interesse.

Samtidig har regeringen gennem sin nuværende valgperiode haft ovenud travlt med at indgå og pleje om ikke tvivlsomme, så i det mindste mærkværdige alliancer med lande, som i forvejen ikke har den store betydning eller vægt sammenlignet med Tyskland.

Den manglende empati og interesse fra regeringens side, fik folketingsmedlem Eva Kjer Hansen fra Venstre til at fremsætte lovforslag (B 85), som skulle pålægge regeringen at få sat gang i arbejdet med udviklingen af en Tysklandsstrategi, som var til 1. behandling 9. december 2020.

Hvor udenrigsminister Jeppe Kofoed ikke umiddelbart fandt noget tilstrækkeligt behov for nye tiltag under debatten i folketingssalen, vedtog et flertal udenom regeringen 24. juni 2021 - med Eva Kjer Hansen som toneangivende - en beretning, som pålagde regeringen at udarbejde en ny strategi for Danmarks forhold til Tyskland.

Endnu lader Tysklandsstrategien vente på sig. Ventetiden bør dog bruges på at skabe mere opmærksomhed omkring Tyskland, skabe bedre rammer og forudsætninger for at pleje og vedligeholde vores relationer til ikke bare det politiske establishment i Tyskland, men også de tyske kultur- og erhvervsliv.

Som en begyndelse kunne man fra dansk side passende tage initiativ til at få fokus udvidet til også at omfatte det kulturelle samarbejde mellem Danmark og Tyskland. Hvor mange initiativer på det kulturelle område oftest og som regel har karakter af engangsforestilling, ville det være at foretrække at samarbejdet får karakter af permanent.

I naturlig forlængelse heraf, ville det være oplagt også at få sat fokus på og oprustet det tyske sprog i undervisningen, hvilket uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen på hurtigste og bedste vis har fået sat på den politiske dagsorden. Modsat sine regeringskollegaer, har han mere end nogen anden forstået vigtigheden af at få fremmet det dansk-tyske samarbejde i såvel dybden som bredden.

Vil Mette Frederiksen – eller anden potentielt kommende statsminister - efter et folketingsvalg stå sig på bedre fod med Berlin og vinde gehør for danske synspunkter, bør vores politikker samstemmes i langt større og bedre udstrækning end det i dag er tilfældet, ligesom den symbolske grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland selvsagt bør bringes til ophør.

Danmark må vise og bevise, at vi er en integreret del af Europa, og at vi spiller med på alle tangenter, og det modarbejder regeringen med sin fortsatte opretholdelse af den unødvendige og ødelæggende grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland.

Det handler ikke om at underkaste sig Tyskland, men at kunne begå sig med og forstå Tyskland. Og mulighederne for Danmark er mange og potentialet er stort, ikke mindst når det handler om vores fælles udfordringer, det være sig klima og den grønne omstilling, den fremtidige europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiske arkitektur, og digitaliseringen.

Med andre ord, skal Tyskland prioritere og vægte Danmark til et andet og højere niveau end det i dag er tilfældet, må den nuværende og kommende regering tage naboen mod syd langt mere alvorlig. Det handler ikke blot om at blive inviteret til bords, men slet og ret om varetagelse af danske interesser.

Af Preben Bonnén, Politisk Faglig Chef, NORDIC dialogue