Standpunkt

„Nord Stream 2: Bliver Olaf Scholz Tysklands nye svar på Willy Brandt?“

Nord Stream 2: Bliver Olaf Scholz Tysklands nye svar på Willy Brandt?

Bliver Olaf Scholz Tysklands nye svar på Willy Brandt?

Preben Bonnén
Apenrade/Aabenraa
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Preben Bonnén geht in seiner Chronik auf den Regierungswechsel in Deutschland ein. Besonders mit Blick auf Russland habe die neue Regierung alle Hände voll zu tun.

Hvor den nye tyske forbundskansler Olaf Scholz fra SPD kunne overtage nøglerne fra Angela Merkel til kanslerdomicilet i Berlin 8. december 2021, var der selvsamme dag også overdragelse af en lang andre ressortministerier, herunder Udenrigsministeriet.

Udover de pæne ord fra den aftrædende socialdemokratiske udenrigsminister Heiko Maas til sin efterfølger Annalena Baerbock fra De Grønne, efterlod han hende også et skrivebord fuld af opgaver, som ikke levner den ”grønne” udenrigsminister meget forberedelsestid eller ro i sindet. Tværtimod står den på hårdt arbejde før, under og efter jul.

Især den ulmende krig mellem Ukraine og Rusland vil blive hendes første og egentlige lakmusprøve, hvor hun enten skal give den i rollen som (freds)mægler eller kort og kontant stille den russiske præsident Vladimir Putin stolen for døren.

Skal man tage valgkampens retorik til indtægt, tyder meget på sidstnævnte, hvor Annalena Baerbock dels plæderede for en hårdere kurs mod styret i Kreml, dels hasarderede mod gaspipelinen Nord Stream 2. Derfor Ikke nogen overraskelse at præsident Vladimir Putin gerne havde set alle andre end hende som udenrigsminister.

Skulle Vladimir Putin finde på at krydse grænsen til Ukraine, vil det ifølge USA, EU og NATO komme til at koste Rusland dyrt, ikke at forveksle med at hverken amerikanerne eller europæerne vil intervenere med egne væbnede styrker.

Den høje pris som så ofte omtales, vil blive i form af yderligere sanktioner og dermed en de facto yderligere isolation af Rusland, som Hviderusland har oplevet det i forbindelse med migrationskrisen. I den forbindelse spiller Nord Stream 2 en ikke ubetydelig rolle.

Hvorvidt Olaf Scholz vil kunne tøjle sin udenrigsminister, og bruge Nord Stream 2 med modsat fortegn end Annalena Baerbock, dvs. som en slags ”brobygger” mellem øst og vest mere og snarere end en ”trussel”, vides ikke, men mon ikke tanken har strejfet ham?

I den forbindelse skal henvises til Willy Brand og hans ”Østpolitik” under den Kolde Krig, hvor de to Tysklande indledte direkte forhandlinger mellem hinanden, herunder omkring energiforsyningen.

Tilbage i 1970'erne og 1980'erne, var 25.000 DDR-borgere i Sovjetunionen beskæftiget med at bygge verdens hidtil største gasledning fra flere udvindingssteder i Sovjetunionen til DDR.

Takket være opblødningen mellem DDR og Forbundsrepublikken blev gasledningen sidenhen udbygget til også at omfatte Vestberlin, og skabte således det første hul i den grå betonmur mellem de to bydele.

Så til trods for ideologiske modsætninger, konflikter og våbenkapløb mellem den kapitalistiske og kommunistiske verden, kunne de to verdener paradoksalt og ironisk nok samarbejde og lave samhandel henover og under jerntæppet.

Hvorvidt det var Willy Brandts ”Østpolitik”, der banende vejen for den på længere sigt Tysklands genforening eller om det var det vesttyske erhvervsliv, som skabte forudsætningerne for dialogen og afspændingen mellem de to klassefjender kan diskuteres. Men mon ikke at begge tiltag på hver sin vis har bidraget hertil, og således var at betragte som gensidig forudsættende?

Under alle omstændigheder, synes netop Nord Stream 2, at kunne blive den oplagte mulighed for Olaf Scholz til om end ikke genskabe dialogen mellem Vesten og Rusland, så i det mindste understrege vigtigheden af at fastholde dialogen på trods af nuværende divergenser.

Det er ingen overraskelse, at USA og andre frygter, at Vladimir Putin vil bruge gassen, som hybridvåben og sætte Tyskland og Europa under pression. Men det gælder også den anden vej rundt.  Den nyudklækkede forbundskansler Olaf Scholz vil kunne gøre nøjagtigt det samme ved at vende blikket mod andre leverandører, og dermed stoppe pengestrømmen til Moskva.

Når gassen alligevel endnu ikke strømmer gennem rørene fra Rusland til Tyskland, har det intet med USA’s modstand, at gøre eller konflikten mellem Ukraine og Rusland, men derimod den tyske certificerings- og lovgivningsproces samt den Europæiske Kommissions stadig manglende godkendelse.

Så længe godkendelserne udebliver, ligeså længe er det vurderingen og forventningen, at Vladimir Putin ikke indleder endnu en aggression mod Ukraine. Og jo længere godkendelsesprocesserne varer, desto mere tid vil Olaf Scholz og hans udenrigsminister have til, at skabe en ”Modus Vivendi” (red: en måde at leve på), dvs. give os tid til at arrangere sig på en sådan måde at der findes en respektfuld uenighed.

Af Preben Bonnén, Politisk faglig chef, NORDIC dialogue

Mehr lesen

Leitartikel

Cornelius von Tiedemann
Cornelius von Tiedemann Stellv. Chefredakteur
„Wenn Minderheiten als Gefahr für andere dargestellt werden“